Bæredygtig hverdag

Spagnumfri dyrkning – hjælp at hente

Som jeg før har skrevet, har jeg forsaget spagnum. Dels af miljømæssige årsager, dels fordi det er min indre asket imod at være nødt til at købe noget så grundlæggende som jord. Og her har jeg så siddet på min høje ideologiske hest og (i hvert fald en gang imellem) virkelig haft lyst til at købe en pose pottemuld fra Netto …

Heldigt var det derfor, at Praktisk Økologi i deres sommernummer bragte en hel artikelserie om netop spagnumfri dyrkning. Og herfra blev der til overflod henvist til en hel side dedikeret til emnet: spagnumfri.dk

Kompost!

Det måske ikke så overraskende vidundermiddel anbefalet i artiklerne er kompost, brugt på forskellig vis og i forskellige blandinger:

• Jordforbedring af havejord – Spred kompost ud hvert efterår
• Drivhusdyrkning – Dyrk direkte i jorden, som enten forbedres med kompost eller skiftes ud om foråret med en blanding af havejord og kompost
• Forkultivering – Sidste års udtjente krukke eller drivhusjord blandet med kompost
• Potteplanter – Bland muldjord med sand og (du gættede det J) kompost
• Surbundsplanter – tjaaaa, den er værre. Kompost af grannåle kan måske gøre tricket, men det er lidt usikkert … Under alle omstændigheder skader en gang kompost ikke!

Der er meget andet guf at hente i bladet, så som opskrifter på såmuld, anbefaling af spagnumfri produkter i handlen og et helt system for, hvordan kompostjord kan bruges og genbruges forskellige steder i haven. Findes på et bibliotek nær dig!

Livet før spagnum

[color-box]Jeg fik lov at stille kvinden bag spagnumfri.dk, Julie Priess Hansen, et par spørgsmål. Hun er agronom med speciale i spagnumfri dyrkning og har sammen med Jens Juhl og ØsterGRO søgt og fået midler fra den (vistnok hedengangne) pulje til grønne ildsjæle til dette formidlingsprojekt.

Blandt andet synes jeg det er vældigt interessant, hvad man egentlig gjorde inden spagnum (engang kaldet hundekød!) blev udbredt i haverne i løbet af 60erne og 70erne.

Julie kunne ikke give et helt samlet svar, men det var noget med at undgå at overvande og at gøre den alminelige jord lettere ved at blande op med sand og organisk materiale – det er med andre ord gamle dyder, der nu bliver støvet af!

Jeg spurgte også Viggo, min mormors mand, om han kunne huske nogen metoder fra før plantesækkenes tid. Han er godt oppe i firserne og gammel tjenestedreng, husmand og senere arbejdsmand, dyrker familiens tidligste kartofler, og er som regel god at spørge til råds i havespørgsmål.

Han havde ikke høje tanker om plantesække, men trak på det, da han prøvede at huske, hvad man gjorde før. Man brugte jord, nåede han frem til. Samtalen foregik på mit temmelig fortyndede og hans helt uforfalskede jyske, og jeg forstod ikke alle detaljer, da han begyndte at forklare om måhr-jor (morjord) og low-jor (lavlandsjord) og hvor der var næring og ikke næring. Jeg fik ingen egentlige staldtips fra eksperten, men mere en følelse af at have fået lov til at læse en enkelt side i det store, snart glemte husmandsleksikon.[/color-box]

Peat free

Julie nævnte dog også, at fx England er cirka 30 år længere fremme end os med at omlægge til ’peat free’. Og selv om træerne ikke gror ind i himlen, kan man dér købe mange og gode spagnumfri produkter. Så måske handler det bare om at vente, indtil jeg igen kan købe pottemuld i Netto – men med bedre samvittighed

Læs meget mere

[color-box]Spagnumfri.dk
Artiklerne fra PØ
Royal Hortocultural Society[/color-box]

Squash og kompostbeholdere

No Comments

    Leave a Reply