Kolonihaveliv

Står ved det. Basta.

Jeg står ved ikke at have bil. Og står ved at ikke at have lejlighed og have og job sådan lige dør om dør. Og står i allerallerhøjeste grad ved at flytte i kolonihytten de der tre-fire overnatninger om ugen der plejer at kunne lade sig gøre.

Men. I sig selv er det ikke helt fedt at slæbe sådan cirka halvdelen af hvad man ejer rundt på ryggen sådan cirka hele tiden. For slet ikke at tale om de sure sokker der ruller med ud af tasken sammen med iPaden til møder, mælken der står og bliver sur i det forkerte køleskab og træningsskoene, der altid er det modsatte sted af fx shortsene.

Det eneste gode ved den permanente logistiske udfordring er, at det er god træning i at sænke sit tjekkethedsniveau for påklædning, træningsregime og madlavning. Måske er det lige så sundt som det dybe suk, vi kan udbryde, hver gang vi rammer liggestolene?

Alt det der skal slæbes frem og tilbage fra kolonihaven

Regnfrakke, cykelhjelm, en grovbolle der var for god at smide ud, træningstøj minus sko, læsestof, arbejdsnoter, -iPad og -nøgle, tøj til regn, sol og midt imellem. med mere …

No Comments

    Leave a Reply