Havebrug og selvforsyning

Køkkenhaven 2014 – successerne

Køkkenhaven – bare køkkenhaven 🙂

Da vi startede sæsonen, lå der en jordbunke, hvor køkkenhaven skulle bo. Og under jordbunken en halvvejs nedlagt havepavillon med flisebund. Et par dages arbejdsraseri i påskeferien, og vi havde pludselig noget, der lignede en køkkenhave.

Tomater

Svigerfar leverede fire små tomatplanter i potter, som vi helt ærligt har behandlet stedmoderligt: Først stod de og tørstede på terrassen, så blev de sat på friland i kartoffelbedet uden varmende foranstaltninger, uden nipning og uden opbinding. Og alligevel producerer de massevis af fine røde tomater.

Rodfrugter og halvdelen af kartoflerne

Der var dem der sagde, at jorden var for hård til rodfrugter. Og jorden er hård, men gulerødder, løg, rødbeder og porrer har klaret den fint alligevel. Kun halvdelen af kartoflerne spirede. De leverede så til gengæld en ordentlig bunke bagekartoffelstore skurvfrie lækkerier.

Græskar

Wauw! Sidste år holdt græskarplanterne op med at vokse i juni og begyndte i stedet at blomstre. Det gjorde de så helt til oktober, hvor der kom ét pærestort græskar. I år har de valgt en anden strategi: Meterlange udløbere med pænt afsatte græskar hver 20 centimeter.

Græskarudløber

Græskar på vej til at indtage græsplænen

4 Comments

  • Reply
    Janne
    3. september 2014 at 20:56

    Åh, jeg er så misundelig på din have – og det er da imponerende hvad I har nået med den køkkenhave allerede i år. Fortsat god vind med den 🙂

    • Reply
      Plantesmilet
      4. september 2014 at 10:59

      Tusind tak 🙂 Og bare rolig, det her var rent pral. Fiaskoerne kommer i et senere indlæg …

  • Reply
    Helle
    5. september 2014 at 21:23

    Det ser virkelig ud som en dejlig køkkenhave. Jeg skal også prøve græskar til næste år og kan næsten ikke vente. De ser simpelthen så vilde ud. Og måske skulle jeg have en tomatbunke også. Det lyder meget rart at glemme knibning og opbinding og alligevel få tomater.

  • Reply
    Hvordan gik det egentlig med ... - PlantesmiletPlantesmilet
    12. februar 2015 at 17:03

    […] bliver ved med at være gulerødder. Vildt mange kæmpestore […]

Leave a Reply