Livet

Status på livet, bare fordi

Jeg har brygget på et status på livet-indlæg meget længe. Først var det et Livet som mor til to børn-indlæg, en overgang lå der en kladde til et Farvel til 2021, din store lort-indlæg, kortvarigt eksisterede der noter til et Livet to år inde i pandemien-indlæg. Nu prøver jeg igen. Lad os bare sige anledningen er at jeg fylder 39 om et par uger.

Status på livet er, at min store søn er startet i SFO og lige om lidt i skole. At den første måned var hård og nu går det bedre. At min lille søn er ved at blive kørt ind i vuggestue og slet ikke er så lille mere. At jeg er tilbage på arbejde. At min kæreste har en enkelt dags barsel tilbage, dernæst lidt ferie, dernæst også arbejde. At vi det sidste år har brugt en udprintet kalender med farvekoder og skraverede blokke til at finde hoved og hale i vores liv, og at vi alligevel kun fik klemt en enkelt uges fællesferie ind alle fire. Den var til gengæld nærmest kvalmende idyllisk.

Status er at det er ret fedt at være en familie på fire. Ikke når vi skal ud af døren om morgenen – det er noget hø. Men resten af tiden er det en hel del finere end jeg havde forestillet mig. Jeg havde egentlig ikke de store illusioner om at to børn med fem års aldersforskel ville finde hinanden med det samme. At fordelene måske først for alvor ville vise sig, når de var to om at dele plejehjemsbesøgene mellem sig om mange år. Men de elsker hinanden! På et plan hvor vi andre slet ikke kan konkurrere. Og de leger sammen. Komplicerede lege som storebror forklarer og sætter op og som lillebror ikke fatter et kuk af men alligevel deltager i med liv og sjæl.

Status er at jeg dagligt forundres over at to helbrødre kan være så forskellige af både krop og sind. En bekendt beskrev engang tiden med baby-to som en række genkendelser ”nå, nu kom den fase … ”. Den oplevelse har vi slet ikke, og nogle gange forvirrer det mig helt vildt.

Status er at vi er helt på røven rent økonomisk. Kombinationen af barselsdagpenge, stigende dagligvarepriser, eksploderende gaspriser, nogle sundhedsudgifter der ikke rigtig var noget at gøre ved, et ekstra barn i institution og andet småtterads såsom bleer, har simpelthen udhulet såvel opsparing som budget- og forbrugskonto. Sidste år i juli brugte vi 4500 kr på dagligvarer, i år omkring 6.000. Gassen er steget til sådan cirka det femdobbelte. Der er ikke så meget at gøre ved det, andet end at spænde livremmen ind, hvilket muligvis er lutrende for sjælen men helt ærligt træls i hverdagen. Der er udløbsdato på den helt akutte krise: Vi tjener meget snart almindelig løn igen begge to. Vi kommer på fjernvarmenettet inden udgangen af ’24. Vuggestuepladsen bliver på et tidspunkt til en billigere børnehaveplads. Det der korn kommer måske endda ud af Ukraine. Men alligevel føles det lidt som slutningen på noget. En tryghed.

Status er at jeg gik helt i stykker i starten af min barsel. Jeg ved ikke helt hvad der skete, og vil ikke bruge alt for mange ord på at prøve at gætte. Men nogle psykologiske faktorer, noget grundudmattelse fra de seneste par år, et hormonsystem der gik helt bananas (jeg er typen der boner ud på psykologiske test hver gang jeg skal have menstruation …) og nogle angstfulde træk der bare ventede på at blive vandet for at blomstre op og brede sig ud over det hele. Jeg er stadig er i gang med en genopbygning; muligvis ikke efter samme grundrids som før.

Status er at mit netværk af venner og familie lige nu føles lidt som min barndoms tipskupon ”1, 2, mangler, mangler, 1, mangler …” Af årsager der på en gang er komplekse og vildt banale.

Status er at jeg her i forsommeren var klar til at sælge kolonihaven. Og at min kæreste absolut ikke var. Og så havde vi en masse diskussioner frem og tilbage, og vi har den endnu. Jeg har brug for at sørge over alt det der var eller aldrig blev. Alle havedrømmene der forsvandt i manglende tid, dræbersnegle og den mest ekstreme lerjord jeg i mit liv er stødt på. Og over det fællesskab der – trods alt – var men ikke rigtig er mere. Og over at min fætter og allierede i det meste flytter videre med sin kone til et stort hus i Holbæk, og vi bliver tilbage. Og min kæreste ved nu at selv om jeg overordnet set får god energi af praktiske projekter så er kolonihaven lige nu en undtagelse og derfor må han træde til. Hvilket han gør.

Status er at jeg har det rigtig godt med at gå på arbejde. Efter mere end to års undtagelsestilstand var jeg begyndt at glemme hvordan det der hverdag egentlig føltes. Jeg kunne huske at jeg kunne lide det, men jeg kunne ikke huske hvorfor. Det er forudsigeligheden, viser det sig. Rutinerne. Det overfladiske men venlige samvær med andre mennesker. Anekdoter i frokoststuen. Visheden om at jeg har aftenvagt på torsdag, og så cykler jeg sgu en omvej når jeg har afleveret skolebarnet. Min kæreste trives derimod fantastisk på barsel, og vi kan godt være lidt ærgerlige over at vi ikke fordelte den anderledes.

Status er at jeg har fundet en ro i at være forstadshippie i modsætning til fx stenbroshippie eller bøhlandshippie. Det er ikke perfekt, men det ville de andre muligheder såmænd nok heller ikke være.

Status er at ingen af os har haft corona, og det føles som lidt sent at begynde nu. At jeg er blevet voldsomt meget bedre til at anbefale bøger under min barsel, helt uden at have læst en eneste. At jeg har fået en ny hobby: “fuglekigning og Strik” og jeg tror den bliver en dille. At jeg er begyndt systematisk at slette den sidste linje i mine mails, i ved, den hvor man undskylder, overforklarer eller hægter en lad smiley på. Det kan anbefales. Status er at jeg er fortrøstningsfuld, egentlig.

Forrige indlæg
Næste indlæg

10 Comments

  • Reply
    N
    30. juli 2022 at 8:21

    ❤️

    • Reply
      Plantesmilet
      6. august 2022 at 20:09

      Selv ❤️

  • Reply
    My
    31. juli 2022 at 10:17

    Hvis man kunne like denne post, ville jeg gøre det 🙂

    • Reply
      Plantesmilet
      6. august 2022 at 20:09

      Tak! (Og jeg aner ikke hvor den like-funktion er gemt …)

  • Reply
    Louise
    31. juli 2022 at 21:23

    💛

    • Reply
      Plantesmilet
      6. august 2022 at 20:10

      🤍

  • Reply
    Sofie
    3. august 2022 at 21:19

    Hvor er det fint. Tak for et godt skriv

    • Reply
      Plantesmilet
      6. august 2022 at 20:11

      Selv tak 🙂

  • Reply
    Anne
    7. august 2022 at 11:34

    Dejligt at høre fra dig igen 🙂 Og dejligt at i er landet i en god hverdag med brødre der nyder hinanden så meget

    • Reply
      Plantesmilet
      12. august 2022 at 13:47

      Tak 🙂 Og jeg nyder at se dem sammen hver eneste dag!

Leave a Reply