Havebrug og selvforsyning Lidt af hvert

TAG STIKLINGER AF BÆRBUSKE (og de fleste andre buske)

Stiklinger af bærbuske
Stiklinger af nogle af mine yndlingsbuske stukket i jord og placeret et skyggefuldt sted. Så er det kun at vente.

Stiklingeformering er en teknik jeg længe ikke turde give mig i kast med. Det virkede ligesom for godt til at være sandt at man skulle kunne producere en helt ny plante fra en stump pind. Jeg var sikker på der var et hemmeligt trick eller særligt håndelag man skulle kende først. Men det er virkelig så let som det ser ud at tage stiklinger af bærbuske og andre buske. Jeg har taget stiklinger flittigt de sidste par år, hvor jeg har tilplantet haven ved rækkehuset med dubbletter fra kolonihaven, fra mine forældres store have og fra hvad der sådan ellers hang fristende ud over vej og sti.

Trin for trin-guide følger under de indledende ord.

Hvorfor tage stiklinger?

Først og fremmest kan man spare mange penge ved at tage stiklinger når man skal anlægge eller udvide sin have. Ture på planteskolen kan løbe op i mange hundrede kroner, som kan spares ved at formere de planter man selv, naboen eller familien i forvejen har.

Desuden kan man sikkerhedskopiere eller forynge sin yndlingssort af ribs eller den helt særlige jasmin der duftede i mormors have. Når man tager stiklinger får man nemlig en præcis genetisk kopi af den oprindelige plante.

Hvilke buske kan stiklingeformeres?

Det er nemmest og hurtigst at tage stiklinger af bærbuske som solbær, ribs, hyld og stikkelsbær. De lykkes næsten hver gang. Jeg har også haft stort held med sommerfuglebuske, spirea og andre prydbuske der vokser ved at sætte lange skud. Roser kan lade sig gøre men er sarte og lykkes langt fra hver gang. Og stedsegrønne som lauerbærkirsebær og benved kan også stiklingeformeres men tager en evighed om at slå rod og komme i vækst.

stiklinger af laurbærkirsebær
Du kan godt tage stiklinger af laurbærkirsebær og andre stedsegrønne. Men vær tålmodig. Disse har stået det meste af et år uden at sætte nye skud. En opgravning viser til gengæld fine små rødder. (og nej, man skal aldrig grave en stikling op for at tjekke om den har rødder …)

Hvornår kan man tage stiklinger af bærbuske?

Det bedste tidspunkt er lige nu i februar eller først i marts inden buskene springer ud. Jeg har også prøvet – med lidt mindre held – at lave stiklinger om efteråret efter bladene er faldet. Her kan en streng vinter dog være hård ved stiklingerne, især dem der i forvejen kan fryse lidt tilbage om vinteren, fx sommerfuglebusk.

Trin for trin-guide til stiklinger af bærbuske og andre buske:

  1. Find sidste års vækst

    Stiklingerne skal tages af plantens nyvækst. Altså den del der voksede til i den forgangne sommer. Som regel er det let at se forskel, da nyvæksten er glattere og lysere brun eller eventuelt grønlig eller rødlig. Men der er undtagelser (her kigger jeg på dig, spirea!)

  2. Klip stykker på 15-20 cm

    Sørg for at hvert stykke har mindst to og gerne flere sæt knopper. Du kan godt klippe et langt skud i flere stiklinger. Hold styr på hvad der er op og ned. Nogle klipper på skrå for oven og lige over forneden, men jeg synes egentlig man ret let kan se det på knopperne, der vender spidsen i grenens vokseretning. Kvistene herunder er surbær til venstre og tornefri brombær til højre.Kviste til stiklingeformering

  3. Stik grenstykkerne i potter med jord med mindst et sæt knopper under jorden

    Det er vigtigt at mindst et sæt knopper kommer godt ned under jorden, da det er her de nye rødder udspringer. Tager du stiklinger af stedsegrønne, skal du fjerne bladene undtagen det øverste, og også her sørge for at få mindst et sæt bladfæster ned under jorden.
    Tryk jorden godt sammen om stiklingerne og vand så jorden er fugtig. Traditionelt stikker man kvistene i så de rører kanten af poten, men jeg ved ikke om resultatet bliver bedre på den måde eller det bare sparer plads …
    Hvilken jord: Man kan købe steril og næringsfattig priklejord. Eller man kan blande sin egen af havejord og sand. Eller man kan gøre som jeg og bruge udtjent højbedsjord.
    Hvor: Stil potterne udendørs et skyggefuldt og lidt beskyttet sted, og også gerne et sted hvor du husker at se til dem.

  4. ALTERNATIVT: Stik grenstykkerne i jorden der hvor planten skal vokse

    Nogle har held med simpelthen at sætte stiklingerne direkte i havejorden. Det sparer en arbejdsgang med omplantning, og kræver mindre vanding. Selv mister jeg dog overblikket lidt på den måde og foretrækker at have mine i ‘planteskole’ i potter.

  5. Vand efter behov

    Stiklingerne har intet at stå imod med i form af rodnet eller vandreserver. Derfor er det vigtigt at holde jorden omkring dem fugtig (men ikke drivvåd, de er også udsat for svamp på grund af snitfladen).

  6. Vent til stiklingen begynder at vokse

    Man ved stiklingen har fået ved, når den begynder at vokse i højden eller ved at sætte sideskud. Det kan tage alt fra et par måneder til halvandet år! Nye blade er også et godt tegn, men ingen garanti. Vent med at flytte den nye lille stikling til dens blivende sted til den har et sundt rodnet. Tjek bunden af potten om rødderne begynder at kunne ses.

spirea stikling
Livstegn fra en spirea-stikling
Forrige indlæg
Næste indlæg

2 Comments

  • Reply
    LIselotte
    1. marts 2021 at 9:31

    Jeg kan huske, at min far lavede bærbuske ved simpelt hen at træde en gren ned i jorden og lægge en sten ovenpå. Jeg har faktisk en ribsbusk, der er lavet på den måde i min have. mvh Liselotte

    • Reply
      Plantesmilet
      1. marts 2021 at 9:57

      Ja, den metode bruger jeg også nogle gange. Tror det hedder ‘nedkrogning’ eller sådan noget. Man kan også tage fx en lavendel og grave den ned i jorden så kun skudene stikker op. Så bliver hvert skud en ny plante!

Leave a Reply