De fleste moderne kålplanter er en eller allerhøjst to-årige planter. Men der findes også flerårig kål. De fleste i form af gamle landbosorter der har overlevet i små lommer rundt omkring i Europa og Amerika. Det er ganske fascinerende!
Flerårige kål tilhører arten Brassica oleracea ligesom grønkål, hvidkål, rosenkål og broccoli. De flerårige er som hovedregel ældre og mindre forædlede typer der minder om en mellemting mellem grønkål og det man på engelsk kalder ‘collard greens’. Altså kraftige planter med store grønne letkrusede blade med en del bitterstoffer. De kan høstes året rundt og gør sig godt både som indslag i en salat og i varm mad hvor man ellers ville bruge spinat eller grønkål.
De fleste flerårige kål lever et sted mellem tre og fem år, og kan have det svært i en hård dansk vinter. Man skal altså løbende forny dem, enten ved stiklinger eller frø.
De sorter af flerårig kål jeg nævner nedenfor, er nogle jeg selv har dyrket. Nogle er favoritter der altid skal have en plads i min have, andre er røget ud igen efter en sæson eller to.
Sorter af flerårig kål
Chou daubenton
Chou daubenton er den mest kendte flerårige kål og en klar favorit i min have. Sorten siges at stamme fra Frankrig. Den har en lidt rodet vækst med en lang knudret nedliggende stok og tynde lodrette skud. En velvoksen plante bliver knap en meter på hver led. Bladende er ret små med tynde bladnerver. Smagen er mild, og bladende kan anvendes både rå og tilberedte.
Chou daubenton kræver en del gødning – jeg har hørt den omtalt som ‘natpotteplante’ (!) – og trives i halvskygge, i modsætning til de fleste kål. Den er for det meste vinterhårdfør, men kan også pludselig sygne hen i en frostperiode. Hovedstammen har det desuden med at blive blød og skrøbelig efter et par år – når det sker, kan man nogle gange redde planten ved at dynge jord eller kompost over planten, der vokser hen ad jorden, og få den til at sætte rødder længere oppe ad stokken. Chou daubenton angribes tilsyneladende mindre af larver og bladlus end andre kålsorter.
Formeres ved stiklinger og er meget villig til at slå rod. Riv et af de tynde skud af med en lille ‘hæl’ (et lille stykke stok) og sæt den direkte i en potte med sandet jord med en frysepose over. Som regel vil den begynde at sætte rødder på få dage. Du kan også prøve at stikke stiklingerne direkte i jorden om efteråret med et lille plastikdrivhus over som beskyttelse. Her er succesraten ca. 50/50. Jeg har aldrig oplevet chou daubenton blomstre.
Daubenton kan købes mange steder, mine stammer oprindelig fra Aldershvile Planteskole.
Chou daubenton ‘panache’
Der findes en undersort af chou daubenton kaldet panache, som har cremehvide bladkanter. Den dyrkes og anvendes som daubenton ovenfor, omend den måske er en anelse mindre frodig i væksten.
Min stammer fra Rühlemann’s Kräuter und Duftpflanzen i Tyskland.
Ethiopisk grønkål (Brassica carinata)
Frøformeret flerårig kål, købt hos Fuglejerggaard. En nyanskaffelse i 2022, som jeg ser frem til at lære bedre at kende.
Flerårig grønkål fra Permakulturhaven Myrrhis
Permakulturhaven Myrrhis kører et længerevarende forsøg med et fremædle en sort af frøformerede flerårige grønkål. Jeg har ad flere omgange dyrket disse grønkål med stor succes og fået høje, kraftige, hårdføre planter ud af det. Der er endnu ikke tale om en frøkonstant sort, så planterne falder meget forskelligt ud.
Jersey walking stick kale
En traditionel sort fra Jersey, hvis stok efter sigende har været anvendt som … stok (altså til at støtte sig ved). Planten har har mørkegrønne blade og høj lige stok. Jeg har dyrket Jersey walking stick kale en nekelt gang, og planterne holdt i et par år inden en særligt kold vinter tog livet af dem. Jeg syntes bladene var for grove til det meste madlavning, men de kan måske snittes fint i en suppe. Høns elsker denne kålsort!
Mine planter holdt tilsyneladende af varme og sol. Jeg dyrkede dem fra frø, som jeg købte hos Fuglebjerggaard.
Nine star broccoli
Nine star broccoli adskiller sig fra andre flerårige kål idet det er blomsterknopperne der anvendes. De plukkes umodne og spises som en art broccoli (eller bedre endnu på panden med hvidløg, citron og groft salt). Jeg har dyrket dem en enkelt gang og fandt dem lidt sarte. De blev blandt andet meget angrebet af larver. Det er desuden vigtigt at plukke alle blomsterknopper inden de udvikler sig helt, ellers tror planten den er ‘færdig’ og dør.
Jeg dyrkede mine fra frø, som jeg købte hos Fuglebjerggaard.
Taunton Deane
Taunton Deanne er en statelig plante der oprindelig stammer fra England. Et lille træ på op mod to meter med rank stok og kraftige blade med næsten changerende lilla-grønne blade. Denne sort er en klar favorit i min have, både på grund af udseende, smag og fordi den er vinterhårdfør og sjældent angribes af larver og snegle.
Taunton Deane har en mild og behagelig kålsmag. Bladene kan bruges både friske og tilberedte – min lille søn holder meget af at spise dem lige fra planten. Planterne holder af sol og lidt gødning af og til.
Taunton Deanne kan formeres let ved stiklinger (se under Chou daubenton hvordan). Jeg har endnu ikke oplevet den blomstre. Min første plante blev købt hos Naturplanteskolen.
Spansk vildkål
Jeg aner ikke om denne kålsort var fra spanien eller for den sags skyld om den var vild i betydningen ‘forekommer i naturen’. Naturplanteskolen, hvor jeg købte min, havde sine oplysninger fra Søren Høj. Der var tale om en ret lille plante med små, mørkegrønne blade og korte, tykke sideskud på en kort stok. Smagen var kraftigt sennepsagtig, og den skulle anvendes med varsomhed i køkkenet.
Min spanske vildkål blev angrebet i helt ekstrem grad (!) af dræbersnegle og efter en kort opblomstring om efteråret omkom den i en hård vinter.
Naturplanteskolen mente at den spredte sig ved udløbere, hvilket er ret usædvanligt. Min nåede dog ikke hertil. Jeg kunne heller ikke tage stiklinger af de korte knudrede sideskud der ligesom sad sammen i kvaste. Min blomstrede med store koste af hvide blomster, men jeg fik desværre ikke taget frø. Som nævnt købte jeg den hos Naturplanteskolen.
