Alliumfamilien, altså løg, hvidløg, porrer, purløg med mange flere, er en guldgrube for fans af flerårige grøntsager. Hele allium-slægten er i princippet spiselige, omend nogle er mere interessante end andre. Mange af dem stiller ret få krav til dyrkningsforhold, når bare de ikke står og sopper i vand. Og så er der mange flerårige løg der blomstrer smukt og tiltrækker nyttige insekter.
Herunder beskriver jeg de flerårige løg jeg selv har erfaring med at dyrke. Nogle bruger vi flittigt i køkkenet, andre har vi mest for blomsternes skyld elelr som et kuriosum. Smagsmæssigt er variationen ikke så voldsom: De fleste smager af enten løg, hvidløg eller en blanding.
Jeg bruger betegnelserne allium og løg lidt i flæng. Men vær lige obs på at jeg absolut ikke mener diverse blomsterløg som påskeliljer, krokus og vintergækker. De er ikke allium og er absolut IKKE spiselige.
Smagsmæssigt er variationen ikke så voldsom. De fleste bevæger sin inden for varianter af smagene ‘løg’ og ‘hvidløg’ i forskellig styrke og blandingsforhold. Planternes størrelse og vækstform afgør om de egner sig bedst som grønt drys, ingrediens i salat, eller erstatning for supermarkedets, porrer, hvidløg eller almindelige gule løg.
Flerårige løg i min have:
Allium ampeloprasum – Elefanthvidløg/porreløg
Elefanthvidløg er trods navnet en porre, dog med et stort, fast løg og en mild smag af hvidløg. Elefanthvidløg bryder sig absolut ikke om våde vintre. Derfor har jeg endnu ikke haft det store held med at dyrke den. Det er en skam, for både smag og form gør den ret genial i køkkenet.
Allium babingtonii – Babington porreløg
Babington porreløg ligner en lille porre. Den smager også som porre men med et strejf af hvidløg. Babington porreløg stiller ikke mange krav til tilværelsen, men er flere år om at blive stor nok til at høste af. Jeg har derfor ikke de store erfaringer med at bruge den i køkkenet, da jeg stadig er ved at opformere. Umiddelbart tænker jeg dog den har potentiale som ‘flerårig grøntsag man kan blive mæt af’.
Allium cernuum – Prærieløg
Prærieløg kan bruges som grønt drys men er ikke stor kulinarisk oplevelse. Til gengæld er den køn med sine små nikkende lyserøde blomster.
Allium fistulosum – Pibeløg
Pibeløg anvendes som forårsløg og smager mildt af løg. De passer i det store hele sig selv og breder sig stille og roligt. Blomsterne er hvide og ikke voldsomt spektakulære, men populære blandt insekter.
Allium × proliferum – Etageløg/pensionistløg/vandrende løg
Etageløg minder om pibeløg, men i stedet for blomster får de klaser af små løg i toppen af stænglerne. Nogle gange får disse topløg også stængler med topløg for enden – deraf navnet etageløg. Topløgene er op til et par centimeter i diameter og smager som almindelige gule løg. Hvis man plukker en håndfuld kan man bruge dem i stedet for løg i madlavningen. Skrallen er meget tynd, så den kan som regel bare ryge med.
Etageløg passer i det store hele sig selv. De kan godt brede sig ud over det hele, da de tunge topløg får planten til at vælte, hvorefter de slår rod og pludselig har man den et helt nyt og uventet sted.
Allium sativum – Hvidløg
Hvidløg kræver nok ikke den store præsentation. Som regel dyrker man dem som enårige. I permakulturhaven kan man også vælge simpelthen at lade dem stå: så danner de hen over årene en tæt klump. De grønne stængler kan bruges som hvidløgssmagende purløg eller forårsløg, eller man kan lirke et løg op af jorden og bruge det som almindeligt hvidløg. De enkelte hvidløg bliver ret små på denne måde, til gengæld er arbejdsindsatsen stort set ikke-eksisterende.
Hvidløg dyrket i permakultur kan høstes hele året. Slangehvidløg som fx estisk rød danner desuden hoveder med små topløg. Disse kan bruges som mini-hvidløg.
Allium schoenoprasum – Purløg
Purløg behøver heller ikke den store introduktion. Den passer sig selv i en tæt grøn tue og leverer grønt drys til en æggemad hele sommeren. De smukke lilla blomster fra slutningen af maj tiltrækker bier og andet godt.
Allium tuberosum – Kinesisk purløg
Kinesisk purløg anvendes som purløg. I modsætning til almindelig purløg, smager den af hvidløg. Desuden kan den plukkes noget tidligere på året: allerede fra februar. Den vokser i et tæt tue og har tendens til at sprede sig temmelig meget ved frø. I sensommeren får kinesisk purløg meget smukke hvide stjerneformede blomster.
Allium ursinum – Ramsløg
Ramsløg er en sanke-klassiker, men kan også dyrkes i haven under de rette forhold. Den holder af halvskygge og skovbundsjord. Trives den, breder den sig ud over det hele; trives den ikke, står den helt stille. De brede grønne blade har en karakteristisk fyldig hvidløgsagtig smag som virkelig smager igennem. Personligt synes jeg den bliver lidt voldsom i en pesto – som ellers er en klassiker – men den giver et godt spark i krydderiblandinger og kryddersalt.
Allium victorialis – Sejrsløg/allemandsharnisk
Sejrsløg ligner kraftigtvoksende ramsløg men på en stilk. Smagen er også hen ad ramsløg, men mindre dominerende.
