Browsing Tag

Frøsamlerne

Havebrug og selvforsyning

Frø på budget – fem måder du kan skaffe frø til køkkenhaven uden at bruge en formue

Økologiske grøntsagsfrøAt anlægge en køkkenhave – stor som lille – er en stor fornøjelse og en besparelse i det lange løb. Men, indrømmet, der er også nogle anlægsudgifter til frø og lignende – især hvis du vil dyrke mange forskellige spændende sorter. Heldigvis er det ofte muligt at få adgang til frø på budget.

Fem tips til at finde frø på budget:

  1. Tjek lagerbeholdningen

    Hvis det er første år du har køkkenhave, kan du se bort fra dette råd. For alle os andre kan det godt betale sig at tjekke hvad der ligger i skuffen fra sidste år. Ganske vidst taber de fleste frø en smule af deres spireevne fra år til år, men da de fleste grøntsager alligevel skal udtyndes undervejs, gør det i praksis ikke så meget.

    Læs her hvordan du kan spireteste gamle frø.

  2. Spørg dit netværk

    Det kan godt betale sig at spørge diskret ved påskefrokoster eller i kantinen, om andre er i gang med at forspire, og om de har en udplantningsplante eller to til overs. For det har folk! Og ægte haveelskere vil meget hellere sende en babysquash eller tomatplante videre end (gys!) at smide den på komposten.

  3. Gå til frø popup

    I disse år sætter Frøsamlerne og Praktisk Økologi fokus på den vidunderlige mangfoldighed af gamle grøntsagssorter der findes under de store frøfirmaers radar. Og det gør de ved hyggelige popupboder, hvor de kan finde særeste frø gratis eller meget billigt.

    Find en frøpopup her.

  4. Bliv aktiv i Frøsamlerne

    Hvis frøpopup’en har givet dig smag for at dyrke andet end det gængse, vil jeg på det kraftigste anbefale et medlemskab af Frøsamlerne. For 200kr om året kan du forår og efterår vælge og vrage blandt sjældne, historiske og udenlandske sorter. Foreningen er baseret på at man giver efter evne og modtager efter behov, og der er forståelse for at man ikke selv smider så meget i puljen lige de første par år.

    Find Frøsamlerne her.

  5. Tøm køleskabet

    Er man helt på bar bund, kan man faktisk få rigtigt meget køkkenhave ud af indholdet af et gennemsnitligt køleskab. Små potter med krydderurter kan deles og plantes ud, ingefær, jordskokker og hvidløg kan sættes i jorden, en skive af en tomat kan lægges oven på jorden i en urtepotte så frøene spirer, frøene fra chilier og citroner kan spires, gulerødder og forårsløg gendyrkes. Osv. Prøv dig frem – måske bliver resultatet mystisk, men i det mindste var det sjovt og billigt.

    Læs evt denne bog om at få kerner fra køkkenet til at spire.

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

Havebrug og selvforsyning

Kulsukker in da house!

I går modtog jeg en pjusket potteplante fra fru Plum. Og aldrig er jeg da blevet så glad for så ynkeligt udseende en vækst. Der er nemlig tale om en lægekulsukker, og sådan har jeg været på jagt efter…

Boganmeldelser

Tjekkede typers erfaringer med gamle bælgfrugter

Jeg måtte fornylig indrømme at mine egne forsøg på at opformere gamle næsten forsvundne sorter af ærter og bønner ikke gik så strålende på grund af almindelig utjekkethed. Øvver. Heldigvis er der andre der kan! Frøsamlerne har gennem fire…

Havebrug og selvforsyning

Hvidløg, hvidløg, purløg

Jamen så blev det da vist forår! Vi fejrede med en tur i kolonihaven. Hjemmefra havde vi et udvalg af spiselige løgvækster der fik midlertidig bolig på terrassen. Elefanthvidløg Potten til venstre indeholder et elefanthvidløg. Det er en meget…

Bæredygtig hverdag

Glæde og eufori v. Camilla Plum

I går aftes talte Camilla Plum i SpiGod, det super skramlede økologiske supermarked på Nørrebro, der i disse dage lægger hus til Frøpopuppen. De frø-frivillige er sikkert ved at være møre, tjek deres facebook, men for min skyld måtte der godt…