Nu har vi snart haft lånehønsene Gokke og Bokke på besøg i en måneds tid, og jeg er forelsket! Nøj hvor er det fint med sådan et par havehøns, nøj hvor bliver det svært at aflevere dem igen til april.
De ankom med hus og madpakke samme aften Musen og jeg vendte hjem fra vores Ærø-tur. Chaurføren var ikke imponeret over adgangsforholdene, og det støvregnede og var mørkt og hønsehuset skulle flikkes sammen igen. Men det lykkedes, hønsene blev puttet, og hej-hej og tak for hjælpen.
Næste morgen vågnede vi op til to glade, klukkende høns, der gik og udforskede deres nye græsgange (bogstaveligt) i buret og allerede havde kvittert med to æg. Vi trak alle i vintertøjet, og brugte formiddagen på at stikke græs og kålblade gennem tremmerne, og supplere strøelse, mad og vand, som det var gået lidt hurtigt med aftenen før.
Og siden, tja, har der været et minimum af pasning og massevis af fornøjelser!
Mine seks væsentligste grunde til at elske havehøns:
Friske æg
Allerede første morgen, leverede Gokke og Bokke to æg. Over de næste par uger faldt mængden til først et om dagen og så et hver anden dag. Jeg troede egentlig det var daglængden, som fik ægproduktionen til at stilne af. Men så vovede jeg at lukke dem ud af buret og ud i resten af haven. Først en halv time nøje overvåget, senere halve og hele dage. Og nu lægger de sørme to æg om dagen igen!
Æggene er … ret meget som andre æg, og så alligevel ikke. Der er noget særligt over at producere sin egen mad, og ligesom en hjemmestrikket trøje bliver elsket ekstra højt, lægger vi lige lidt ekstr tanke i hvordan de fine brune æg skal anvendes.
Og så skal man ikke underkende, at sådan en gang omelet eller æggekage eller røræg med tilbehør næsten er gratis aftensmad, når man henter både æg og nogle af grøntsagerne i haven.
Mindre madspild
Madspild er ærgerligt. Og hønsene hjælper os af med en del af det, vi hverken kan planlægge os ud af eller smide på komposten.
Konkret har jeg sat en bøtte ved siden af kompostskålen til særligt lækre grøntsagsrester, tørt brød og rester af ris, pasta eller kartofler der er for små til at gemme eller har været via en af vores talerkner. Vores havehøns får også lov at tømme Musens talerken med havregryn, hvis han har fået øst for meget op.
Når det er sagt, er jeg super opmærksom på at de ikke må få fordærvet mad og at der ikke skal ligge uspist mad og flyde. Det sidste af æstetiske grunde, for at undgå at noget bliver gammelt og dermed usundt for hønsene og for at begrænse tiltrækningen på rotter.
Fantastisk gødning
Kompostering er en af mine yndlingstidsfordriv. Jordproduktion er bare – tilfredsstillende! Og pænt frustrerende, når man har alt for mange tørre kviste og for lidt kvælstof til at sætte fut i dem. Kompostnørder vil føle min smerte! Her er hønsemøg svaret på mine bønner. Det indeholder så meget kvælstof, at det kan få gang i selv den sløveste kompost.
Til gengæld skal man ikke lægge hønsemøg direkte ud i køkkenhaven. Dels kan det være uhygiejnisk, dels er det så kvælstofholdigt at planterne slet ikke kan håndtere det og risikerer at få rødderne svitset.
Færre skadedyr
Dræbersnegle. Need I say more? Snglene lagde æg i efteråret og her i løbet af vinteren klækker de og overvintrer som små unger på et par milimeters længde. Jeg har ikke seet nogen dræbersnegleunger endnu i år, men det plejer at være heromkring de dukker op …
Og håbet er jo, at Gokke og Bokke spiser deres del, nu de alligevel er ved at skrabe rækkehushaven igennem!
Hygge
Dette punkt er faktisk det vigtigste, for vi har jo råd til at købe æg, og de andre ting plejer vi også at komme om ved. Men levende dyr, altså. Det giver bare noget til en have! Det der med at lukke dem ud og med et halvt øje observere hvad de nu finder på: Skraber de under buskene så bladene står omkring dem, står de på terrassen og skider på dørtrinnet kigger ind ad havedøren eller tuller de bare rundt på plænen?
Rækkehushaven er meget straight terrasse og lidt græs, og ‘ude’ ender tit med at være synonymt med at gå en tur et sted, når vi er her i Buddinge. Med hønsene tussende rundt, føles det mere naturligt bare at være lige der på græsplænen.
Et barn der er vant til at omgås dyr
Jeg tror det er godt for børn at være tæt på dyr. Det giver indblik i hvordan verden hænger sammen lige fra hvor maden komme fra til bierne og blomsterne. Og så giver det nogle unikke oplevelser, respekt for levende væsener og så videre. Og at det får min søn en lille dosis af nu.
Hvis du spugte ham selv, ville han nok også sammenligne situationen med sanglinjen fra (vistnok) Allan Olsen om at være ‘som en gnu på savanen i hyænernes flok’ … Han er som altid venligt indstillet, siger hej og stikker gerne et kålblad ind gennem hønsenettet i buret. Meeen, han synes også de er store, hønsene. Det er vist meget symptomatisk, at da vi en dag fjollede rundt, og jeg foreslog at vi skulle ‘lege høns’, så udførste han noget der også kunne fortolkes som en tyranosaurus rex eller Godzilla … Og så er det noget rod at de stadig prøver at komme ind i fx skuret, selv om han har råbt ‘piiist!’ højt og længe. Men det lærer han jo nok også noget af 🙂
…
Når alt dette er sagt, synes jeg stadig man skal tænke sig om, inden man anskaffer sig havehøns. Det er jo levende væsner man tager ansvar for. Læs hvilke overvejelser man bør gøre sig, inden man får høns i baghaven her.
Har nogen af jer der læser med erfringer med høns i haven?
