- Fik jeg det forjættede andet stik her til formiddag. Og jeg kan næsten ikke rumme hvor rart det bliver ikke at skulle bekymre mig om afstand og kviktest og om den der kriller i halsen bare er lidt sen pollenallergi eller om det der smittetilfælde på min kærestes arbejde i sidste uge alligevel er rislet gennem revnerne og nået frem til mig.
- Nåede jeg op på 18 kviktest
- Har jeg ingen anelse om den halvanden meter høje, voldsomt piercede og efter udseendet at dømme 14 år gamle humørbombe der vaccinerede mig, var en mand eller en dame. Men vedkommende var helt høj over at vi delte fødselsdag, og det er jeg egentlig også!
- Krydser jeg virkelig fingre for at undgå de værste ‘andet stik på andendagen’-gener. Min krop er udfordret nok i forvejen, og man kan ligesom ikke lægge sig dobbelt på sofaen.
- Er vores nærmeste vaccinationscenter i Ballerup, og da jeg alligevel var herude, bruger jeg lige en time på terrassen i kolonien. Her kan jeg så i silende regn meditere over at det kan være sæsonen er slut for i år. Sensommeren plejer at være desserten ved det hele, den årstid hvor alt det man troede man skulle ordne og opleve i løbet af sommeren, rent faktisk sker. Men vejret, min ryg, diverse praktik og min kærestes noget hermetiske arbejdsskema har sgu rottet dig sammen.
- Insisterede jeg på at vi blev hjemme i sidste weekend for at prøve at komme til bunds i den der praktik. Og vi nåede intet. Til gengæld har den ene knude efter den anden pænt løst sig i løbet af ugen, så måske var det alligevel godt givet ud.
- Har et nabopar tilbudt at tage sig af Musen hvis vi pludselig skal på hospitalet midt om natten og jeg er så taknemmelig at jeg kunne tude.
- Er jeg sgu lidt udfordret over ham min Mus for tiden. Han er vred. På mig. Og giver udtryk for sin vrede ved at råbe ad mig, kommandere med mig, hive i mig, slå fast at ‘det’ er min skyld. Hvilket han kan have ret i på det abstrakte plan, men sjældent det konkrete. På højeste volumen, uophørligt og med skærebrænderstemme. Det er fandme hårdt! Og svært at navigere i når vi på den ene side er i ‘det er en fase’-land og et eller andet sted godt forstår den grundlæggende psykologi. Han har altid haft svært ved opbrudsstemning, og det skal jeg da lige love for han oplevet nu. På den anden side er han stor nok til at formulere noget der er svært at lade gå ind af et øre og ud ad det andet, og min kapacitet for upåvirkethed er ikke på toppen. I stille stunder er han selv ret ked af situationen – og betegner den som en bakterieinfektion der har indtaget ham! Gode råd modtages! Mit bedste trick er pt at sætte nogle gode lange tegnefilm på om eftermiddagen. Så kan vi da forliges så længe!