Vi har jo det her kolonihavehus. Som ikke har bad. Og ikke bare lige kan få det, fordi huset er bittelille og “badeværelset” decideret mikroskopisk og på ingen måde vådrumssikret. Vi taler en kvadratmeter med trægulv og gipsvægge.
“Det går jo ikke”, sagde vi til hinanden, da vi havde været ude at se huset dengang i 2013. Og glemte det så lidt i vores begejstring og købte huset alligevel.
De første par år klarede vi den med etagevask, tørshampo, fodbad på terrassen og lejlighedsvise overrislinger med haveslangen. Som helt lille fik Musen bad i en opvaskebalje på terrassen, senere avancerede han til karbad på græsplænen.
Og det viser sig jo faktisk at man hverken kreperer eller bliver en social paria af ikke at stå under en varm bruser de reglementerede fem minutter hver eneste morgen. Man kan godt blive ren på andre måder.
På et tidspunkt opgraderede vi haveslangen med en solopvarmet bruser, så de iskolde overrislinger kunne blive til lune ditto. I hvert fald på sommerdage, som jo også er der man har mest brug for dem.
Vi placerede solbruseren midlertidigt foran stuevinduerne mens vi ventede på at en løsning skulle komme til os der på en gang tillod dimsen at opvarmes af solen og forhindrede naboernes udsyn til den badende.
Den tankeproces har taget en tre års tid, og ja, i mellemtiden har der været ret frit udsyn til det meste. Altså, vi har timet os ud af de største menneskemængder og alle har udvist konduite. Eller bare ignoreret fænomenet. En enkelt gang har jeg haft en samtale om noget med rabarber kørende med en nabo et helt bads tid. Da jeg løb tør for varmt vand, bad jeg hende tage tråden op en anden dag, og det gjorde vi så.
Sidse år slog løsningen, der tillod Kraka at være nøgen og påklædt på en gang, ned i mig: Tre pæle i en trekant. Herpå to af de der færdige fletvægge fra Silvan placeret i en vinkel. Det lukkede hjørne ud mod offentligheden og den åbne side mod syd. Voila!
Vi borede pælene en meter ned i massivt ler på den varmeste dag i den tørreste sommer. Havde bøvl med mål og udstyr og dimser vi havde glemt at købe.
Fik foræreret en helt enorm tung flise af en slægtning og lokkede en anden til at bore og skrue.
Og nu står den der, vores badeløsning! En solopvarmet bruser. Afskærmet. Stabil. Solåben. Pissehamrende kold. Så jeg tog lige en gang til med tørshampo, klud og et fodbad i håndvasken. Det kan nu også noget.
