I går slog det mig at det er godt, jeg ikke er på datingmarkedet. Hvis jeg var, ville jeg nemlig blive nødt til at udfylde feltet ’interesser’ på diverse apps med: Kompost, flerårige kålplanter, herregårdskrimier og visse Star Trek-inkarnationer. I den rækkefølge. Det er der vist ikke meget sex i.
Men altså, i går var en havedag, og vejret og humøret var mest til kompost. Så jeg byggede den kompostsold jeg har fablet om at bygge i årevis, tømte de to kompostbeholdere, skilte skidt fra kanel ved hjælp af solden, fordelte kanelet (altså den færdige kompost) rundt i haven og puttede skidtet tilbage i den ene beholder, så det kan få endnu en chance for at lade sig omsætte.
Det der punkt i ethvert projekt, hvor alt er kaos, og man egentlig helst ville ind i varmen …
Kompostsold
Jeg har længe manglet en metode til at si grenstumper og ukrudtsrødder og andet uomsat ud af den færdige kompost. Jeg har ikke rigtigt fundet den rette dims i havecentre, så i går byggede jeg en ved at:
- Save den ene ende af en palle som ramme (ikke en euro-palle men en slags med længere mellemrum mellem brædderne)
- Klippe et passende stykke kyllingenet af de større stykker kyllingenet der (også …) ligger og flyder bag vores rækkehus
- Sømme kyllingenettet på rammen ved hjælp af kramper (Kramper? Ja, de der bøjede søm med spids i begge ender. Navnet relaterer sig til håndværkerens sindstilstand, når hun forsøger at slå lortet i, uden at det bliver skævt)
Solden blev ikke køn, ikke helt handy, men absolut anvendelig.
Hjemmebygget kompostsold af palleramme og kyllingenet.
Status på havekomposten
Først det gode: Der var fin, sort, færdig kompost at finde. Og langt færre snegleæg end de seneste år.
Men, men, men! Der var (stadig!) alt for meget der ikke var omsat. Grene og trærødder. Jeg har ellers taget mig sammen med at findele og endda bidt i det sure æble et par gange og afleveret de groveste grene til haveaffald. Og så troede jeg faktisk at den sæk hestemøg jeg tilføjede i foråret, ville veje op for grenene. Men ak, stadig masser af kviste og smågrene der ikke er blevet omsat.
Det kommende år må jeg forsøge mig med at aflevere alt grenaffald til den kommunale kompost, og se hvad der så sker. Trærødderne bliver et større problem, for dem tager de ikke i haveaffaldscontaineren.
Et haveår som arkæologiske lag
Lunkenkompostering?
Den hellige gral inden for kompostering er varmkomposteringen. Den dampende, 70 grader varme, sygdoms- og ukrudtsfrø-dræbende superbunke, som virkeligt seje kompostmestre kan trylle frem ved hjælp af det helt rigtige blandingsforhold mellem kulstof, kvæltof, ilt og vand. Min bunke bliver aldrig 70 grader varm. Faktisk har den aldrig været en grad over 22 (ja, jeg har målt!), heller ikke på dage hvor luften i sig selv er varmere…
Men i går gravede jeg mig altså ned gennem lagene, og blev undervejs mindet om ’den dag vi beskar fjerbusken’ og ’den dag vi klippede hæk’ og ’den dag den store vandmelon var blevet blød og flydt ud i hele køleskabet’. Da jeg nåede til laget fra ’den dag jeg blandede kulsukkerblade i det almindelige haveaffald’ – da mærkede jeg pludselig en varme! Jeg brændte mig ikke just, men vi var oppe i nærheden af samme temperatur som mine hænder har en regnvejrsdag i september.
Dagens største sejr: Min kompost er begyndt at generere en smule varme!
Det tog mig lidt tid at finde jordtermometeret, men ti minutter senere var komposten stadig 28 grader varm. Kulsukkerblade er kommet for at blive.
En chance til
De kviste, blade, rødder, kaffefiltre og banaskralder der ikke var omsat, vandede jeg godt igennem med haveslangen, blandede med noget mere græsafklip og nogle friske mælkebøtteblade (var udgået for kulsukker, ærgerligt nok …), puttede det tilbage i den ene kompostbeholder og stampede det godt og grundigt sammen med spaden. Så håber jeg det er i det mindste nogenlunde omsat til næste år.
Meanwhile in Buddinge
Vi har også en kompost bag rækkehuset, for højbeddet og krukkerne på terrassen skal også have noget at leve af.
Det har taget lidt tid at finde den rette model: Først blev ormekomposten fuldstændig overtaget af snegle. Så modtog vi en smadret kompostbeholder. Så modtog vi en smadret kompostbeholder mere. Så samlede min kæreste og hans ven de bedste dele fra de to beholdere. Så puttede jeg en masse æbler i. Så revnede beholderen. Så var der en rotte. Så overtog jeg en god gammel humus-model fra en kusine, skovlede indholdet over i den, smadrede de allerede ret smadrede skod-beholdere og smed dem til storskrald.
Komposten, altså det komposterede køkkenaffald, var til gengæld perfekt!
Denne edderkop hyggede sig in bunden af min kompost. Havearbejde er ikke for sarte sjæle!
