Browsing Tag

Nedlukning

Kolonihaveliv

Hvad der i virkeligheden skete, da en kvinde skulle lukke for vandet i et kolonihavehus

Okay, nogle gange skriver jeg mine blogindlæg i god tid og over flere gange. Især hvis det er et, som jeg håber nogen ligefrem lære noget af – så er det meget rart lige at være helt sikker på, at jeg mener hvad jeg mener. En heldig bivirkning er, at jeg selv får klaret tankerne i processen med at formidle et eller andet på forståelig vis.

Fx skrev jeg det her allerede for flere uger siden som et stykke Oplysning til Borgerne-om-Samfundet-slash-mental-forberedelse-til-at-lukke-for-vandet.

Og så blev jeg syg på den dag, hvor vandudtømningen skulle foregå. Og så skulle vi til Fyn og arbejde som død og helvede. Og så blev det hård frost selv om vejrudsigten havde lovet noget andet. Og vi gik og trøstede os ved at næstformanden i foreningen plejer at monitorere det samlede vandforbrug og skrive ud, hvis det ser ud til at fosse ud et eller andet sted. Og så skrev han ud om netop det.

Så tidlig fredag eftermiddag, efter at have været på arbejde i latterligt kort tid fordi dagen også havde budt på et møde i privat regi og en togstrejke, turde jeg ikke andet end at pakke sammen og tage en bus til kolonihaveland for at se om hytten stod under vand.

Hytten stod ikke under vand. Til gengæld var fryseren holdt op med at fungere (!), hvilket bestemt er noget rod i den halvdel af året hvor man ikke kan komme af med skrald. Og i det hele taget …

Der var ikke så meget andet at gøre end at hælde fryserindholdet over i en sæk og binde en forsvarlig knude og så ellers lukke og slukke og udsætte resten af problemet til senere.

Jeg havde sådan set ingen illussioner om at gennemføre hele lukke vand-proceduren, men på den anden side ville det være ærgerligere end ærgerligt at tage hjem og så blive overrasket af endnu en runde frost … Så jeg begyndte fra toppen af min egen fremgangsmåde, som jeg sådan set står ved.

Sidste år løb vi ind i at cykelventilen, som vi bruger til at blæse luft ind i rørene, var i stykker. Og sørme om jeg ikke havde købt en ny, pre-sygdom, og slæbt rundt på den i jakkelommen siden. Den ku’ man da lige skifte!

Nej.

Men det var en flot gejser.

Og et interessant tilfælde at den lige ramte ned i min taske.

Hvorom alting er, jeg lukkede alle haner i brønden, så vi i princippet godt kan få en mindre frostsprængning men ikke en større vandskade, hankede op i vasketøj og læsestof og andet jeg lige så godt kunne slæbe hjem med det samme, og besluttede at lave en aftale med en VVSer i næste uge om at få styr på den ventil.

So far skal I egentlig ikke have så ondt af mig (lidt er ok!). Nogle gange er det sgu meget fedt at få en mindre krise smidt i hovedet bare for at blive bekræftet i, at det nok skal gå. At jeg godt tør udnytte at jeg har flextid og nogle gange kan skride latterligt tidligt. At jeg både kan finde ud af at finde en god håndværker og har råd til at betale. At jeg næsten forstår hvordan en målerbrønd fungerer. Jeg føler altid at jeg har vundet et par runder i voksenlivets billardturnering.

Desuden har jeg en regel om at jeg har lov til at tage taxaer lige så tosseet jeg vil. Hvilket i praksis betyder at jeg gør det cirka en gang om året – det er bare en meget fed følelse at vide at man kan!

Og her fredag eftermiddag spillede jeg taxakortet, så jeg kunne komme hjem med mine  pakkenelliker og få hentet Musen i vuggestuen.

Og så kom taxaen ikke. Og telefonen nærmede sig det røde. Og min kæreste var på aftenvagt. Og vuggeren lukker ret tidligt om fredagen. Og det begyndte at blive mørkt. Og jeg kunne mærke alle mine billardkugler spredes ud på gulvet …

Efter et par smådesperate opkald til centralen (Der er sørme sket en fejl!), kom jeg ombord i en taxa, som smed mig og mine to tons vasketøj af foran vuggestuen. Jeg fandt en meget, meget træt Mus blandt den allersidste håndfuld børn og kom så i tanker om at vi af en eller anden obskur grund ikke havde haft klapvognen med om morgenen. Så vi skulle gå hjem. Med en sæk i hver hånd og en Mus i løsdrift og på randen af mytteri, der skulle overtales til ikke at springe ud foran en bil.

Det gik.

Lige.

Og i næste uge får vi fat i en VVSer.

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

Kolonihaveliv

Sæsonfinale

Så sluttede kolonihavesæsonen 2017 – uden den store fanfare, hverken afslutningen eller sæsonen. Der gik et eller andet (!) galt da vi lukkede for vandet, så vi tør ikke andet end at gøre det om i næste uge. Og…

Solskin på efterårsdag i kolonihaven
Kolonihaveliv

Farvel og på gensyn

Fra et praktisk-logistisk-meteorologisk synspunkt gav det helt enormt god mening at lukke kolonihaven ned denne uge: Lukke af for vand, køre en klud, tømme køleskabet og slæbe indholdet vasketøjskurven med hjem. Fra et mavefornemmelsessynspunkt var sagen knap så klar,…

Kolonihaveliv

Om at gemme til natten

Sæsonen går unægteligt på hæld, og i sønsags fyldte jeg således den sidste skraldesæk i rullen med den sidste posefuld husholdningsaffald og afleverede den til årets sidste container-chance ved fælleshuset. Kun for, tilbage ved huset, at møde en kæreste,…