Boganmeldelser

The Life changing magic og not giving a fuck – Boganmeldelse

The life changing magic of not giving a fuck

Titel: The Life-Changing Magic of Not Giving a Fuck. Forfatter: Sarah Knight. Sider: 208. Forlag: Quercus. Udgivelsesår: 2015. PPPP. Lån den på biblioteket her.

Det har været tyndt anmeldelserne på det seneste. Der er masser af bøger derude jeg gerne vil sige noget om, men ikke timer nok til at sige det i. I hvert fald ikke så grundigt og velargumenteret som jeg gerne vil. Men. Nu får I sgu lige en her inden jul alligevel. Jeg forestiller mig, at andre end mig kan bruge at blive stivet lidt af på denne tid af året …

Kondo for fucks

Minimalister vil genkende titlen, fordi den er et rif over Marie Kondos klassiker. Men hvor oprydningsbogen beskæftiger sig med ting og sager, beskæftiger denne sig med ‘fucks’. Som i “I don’t give a fuck”. Altså ting man tager sig af. Orker. Gider. Bekymrer sig om.

Ligesom Marie Kondo går forfatteren kategorivis, startende med den nemmeste (fysiske ting) og afsluttende med den sværeste (familie). Det fungerer godt.

Og ligesom Marie Kondo abefaler den at lægge sine ‘fucks’ i en (mental) bunke og så sortere ud. Det kan jeg ikke rigtig få til at give mening. Jeg kan snildt lave en liste over ting jeg kerer mig om (for nu at bruge et ord bragt til ære og værdighed af Blackstone), ting jeg ikke kerer mig om eller ting jeg pt kerer mig om men påtænker at lade være. Men det hele? Det er jo hele verden!

Kunsten at tage sine fucks tilbage

Selv om jeg så bort fra bogens metode og bare læste den fra ende til anden sans-øvelser, synes jeg den gav noget.

For jeg synes godt nok der er træk på ens fucks fra mange sider. Arbejdspladser hvis middel mod ethvert onde er at mødes (og hvis det ikke virker må vi mødes i fritiden!), familier i fjerne egne der bare ville blive *så* glade for at se en til … alt muligt. Alle vuggestuens arrangementer og udvalg. Alle kolonihaveforeningens arrangementer og udvalg. Alle nabolagets arrangementer og udvalg. Alle de der ting man *lidt bør* såsom at have et juletræ, at barbere ben inden man skal til læge eller ikke se ud som om man er forsvundet ned i sin telefon i s-toget, når det for fanden er det man er.

Og der er faktisk nogle gode eksempler og teknikker til hvordan man undgår at give sine fucks til alt det (for en selv) uvæsentlige, så der er flere tilbage til det man selv synes er væsentligt. Gode venner, mærkesager eller at flade ud på sofaen i weekenden. Og lige præcis de ting har ofte været dem der ikke var fucks nok tilbage på min konto til.

Forfatteren anbefaler at man i simple tilfælde bare lader være med at tage sig af omverdenens vedvarende prik på skulderen. Det går som regel godt. I mere vedholdende tilfælde skal man forklare sig, ærligt og høfligt og med fokus på holdninger over følelser. Hvilket jeg kan bevidne ikke altid giver sig selv – hold fast nogle søforklaringer jeg har været ude i! Og i ekstreme tilfælde kan man ophøje sin mavefornemmelse til et princip. Hvilket jeg faktisk glæder mig til at prøve: “Desværre, jeg har et princip om ikke at deltage i bestyrelsesarbejde!” Folk vil muligvis synes man er sær, men kun de allernærmeste vil tage diskussionen op.

Okay, virkelig nederen eksempel. Lad os sige at jeg ikke deltager i festudvalg ..!

Men, men, de små børn!

Bogen er friskt, bramfri, f-ordsspækket engelsk, som det vist er meningen man skal blive forarget og ikke-forarget over på en gang. Den er letlæst, men det bliver også lidt anstrengende med alle de ‘fuck’, som på min forargelsesskala ikke når meget længere op end ‘for pokker’, men som gør teksten lidt svært gennemskuelig et par steder.

Til gengæld *blev* jeg svagt forarget over eksemplerne et par steder. Fair Trade-Trade-mærke andre udmærkede tiltag bliver nævnt i opremsningen af ting man ikke skal tænke over, fx. Hvorfor egentlig ikke, når nu nogle andre har gjort arbejdet med at certificere for en, og man bare skal gå et halvt skridt længere til venstre på supermarkedshylden? Og så er forfatteren(s persona?) inkarneret børne-skeptiker, der ikke alokerer mange fucks til babysitning, børnefødselsdage og overværelse af nevøers fodboldkampe. Og som et menneske der har et barn og har været et og aldrig har haft svært ved at holde af andres, syntes jeg faktisk det var lidt hårdt sat op og lidt anstrngende at læse. Ikke mindst fordi jeg har mistanke om at det er påtaget.

No Comments

    Leave a Reply