Havebrug og selvforsyning Kolonihaveliv

Tid, oh tid, hvor blev du af?

Når jeg kigger ned over listen af haveblogs, ser det ud til, at folk har fundet tid til både at pynte op til jul og ordne have og forundres over årets gang – og så skrive om det bagefter. Det har jeg ikke. Jo, måske det med årets gang, men kun fordi mørket kommer sådan bag på mig. Igen.

Der sker dog lidt.

Jeg har modtaget fine tomatfrø fra en flink medblogger og hvidløg og ærter fra flinke frøsamlere, og jeg glæder mig vildt til at dyrke dem til foråret 🙂

Den nye kompost er ankommet og ikke taget i brug. Lidt af tidsnød og lidt fordi det er vel koldt. Den står på loftet og venter på lunere vinde.

På loftet står også en luftpumpe, der forhåbentlig tage tømningen af vandrør til et nyt niveau. Hvis eller vi kunne finde en dag til at få det gjort, inden frosten gør det ligemeget …

Og hvem ved, måske får jeg snarest tid til at skrive lidt mere uddybende om det hele 🙂

Tallerkensmækkerfrø

No Comments

    Leave a Reply