Bæredygtig hverdag

Vegetar på prøve – status på uge tre

Sammenlignet med forrige uges corona-kaos var denne ret begivenhedsløs. Den startede med at vi sendte min familie vest på mandag morgen, og sluttede med at jeg sendte mine drenge til Fyn om fredagen.

Ugens højdepunkter

Vi er to voksne herhjemme med et forhold til England. Derfor er vi også stødt på at dette og hint kan forvandles til ‘fritters’, men uden helt at fange hvad det drejede sig om. Nu har vi prøvet majsfritter fra Katrine Klinkens kogebog, som en af jer anbefalede i kommentarfeltet for et par uger siden (Det må I for øvrigt meget gerne, anbefale opskrifter!). De var jo geniale.

I min græsenkestand spiste jeg desuden en genial gang indisk take away. Mattar paneer er hermed øverst på listen over retter jeg må og skal lære at lave selv. Mums!

Ugens nedture

Ikke de helt store! Bortset fra at jeg har vældig svært ved at skrive dette indlæg fordi tiltaget nu ligger så dybt på rygraden at jeg glemte at tage noter undervejs … Dette punkt bliver fyldige i næste uge, kan jeg love. Temaet bliver noget med “Se mor, uden madplan ..!”.

Ugens udfordring

Sidste uges udfordring hed min far. Denne uges blev så min svigerfar. Hvis min far var på barrikaderne, er svigerfar nærmest gået i skyttegravene. Min kæreste kæmpede ene mand med en kombination af købepizza (hvem siger nej) og sin hjemmelavede linselasagne. Så slaget blev vundet men håneretten, så vidt jeg kan udlede, eftertrykkeligt tabt …

Ugens madplan

Søndag: Denne pastasuppe. Nem, mættende og børnevenlig.

Mandag: Resten af sidste uges ferskenret

Tirsdag: Best of frokost med henblik på at have rester til …frokost

Onsdag: Resten af lørdagens chili sin carne

Torsdag: Diverse rester (jeg husker ikke et særligt tema …)

Fredag: Pizza til Fynsfarerne, indisk til græsenken

Lørdag: Lasagne til fynboerne, risengrød til mig

Sådan gik første uge som vegetarer på prøve

Sådan gik anden uge som vegetarer på prøve

Forrige indlæg
Næste indlæg

No Comments

    Leave a Reply